11. - 13. maj 2012
Velkommen til Alonso land !
K-Rejser byder igen velkommen til Formel 1 på den populære Circuit de Catalunya ca 20 km nord for Barcelona. Det spanske grand prix er lig med stemning, fest og farver, og ikke mindst ægte spansk temperament.
Circuit de Catalunya er en af verdens mest brugte testbaner og samtidig en af de mest populære blandt publikum. Og så er den selvfølgelig Fernando Alonsos hjemmebane.
Banen er 4627 meter lang, mens selve start/mål langsiden alene måler godt 1000 meter - dette gør langsiden til en af de længste i hele Formel 1 kalenderen.
Som altid tilbyder vi fly med overnatning på hotel i kystbyen L'loret de Mar.
Vi tilbyder også denne rejse uden billet til løbet - den ideelle mulighed for at invitere konen eller kæresten med på weekend tur til Spanien.