26. - 27. maj 2012
Formel 1 løbet over dem alle!
Glamour, penge og masser af kendisser. Formel 1 løbet i Monacos snævre gader er et af de mest traditionsrige og berømte racerløb. Man taler om de "3 store". Indy 500 i USA, Le Mans og så Monacos Formel 1 GP.
Monacos bane egner sig i virkeligheden slet ikke til at køre Formel 1 på. Som Jan Magnussen en gang har udtalt er det at køre en Formel 1 bil i Monaco, som at flyve en helikopter i en parkeringskælder.
Men det er også det, der er med til at gøre Monacos GP til noget helt specielt. Hele byen tager del i Formel 1 cirkusset og stemningen og suset fra løbet kan mærkes helt ind i de små hyggelige gader.
Da Monaco er en mindre by/nation giver det en naturlig rift om hotellerne i byen netop denne weekend - vi har derfor valgt at bo i Nice ca. 25 km fra Monaco. I Nice bor vi på det 4 stjernede centralt beliggende Hotel Novotel Nice Centre.
Da trafikken kan være svær mellem Nice og Monaco anbefaler vi at man tager toget frem og tilbage - dette er naturligvis inkluderet i prisen.
Som altid vil K-Rejsers repræsentant være med på hele rejsen.
Vi glæder os til at byde velkommen til fantastiske Monaco!