LM logo 2012
 
 
 
 
 
 

  

16. - 17. juni 2012

 

Vel nok verdens mest berømte racerløb, 24 timers Le Mans, har udviklet sig til en dansk motorsports festival.

Flere og flere danskere valfarter hvert år til det franske for at opleve denne unikke stemning. Dette mix af motorsport, hygge og fest findes ikke noget andet sted i verden. Stemningen og atmosfæren kan ikke beskrives - den skal simpelthen opleves.

 

Og danskerne er dominerende på Le Mans. Ikke blot udenfor banen, men så sandelig også på banen.

Det sidste årti har det været mere reglen end undtagelsen at vi har haft danskere på podiet. Senest i 2011 var det dog undtagelsen. Vi fik desværre ingen danskere på det berømte Le Mans podie. Til gengæld var det et af de mest spændende løb vi længe har set. Kampen bølgede frem og tilbage mellem Audi og Peugeot. Kampen gik helt til stregen og de sidste minutter med Audi som vindere.

 

2012 udgaven af Le Mans tegner rigtig spændende. Toyota har budt Audi op til dans og stiller med hydridbiler. Mange husker nok de meget hurtige Toyota GT One, som Toyota stillede op med til Le Mans i slutningen af 90´erne. I 2012 stiller Toyota med en benzin/hybrid lukket LMP1 racer. Desværre har Peugeot i midten af januar meget pludseligt og meget uventet stoppet al deres Le Mans motorsport. Peugeot vil helt sikkert blive savnet, men mon ikke Toyota kan yde Audi den modstand som Peugeot til fulde kunne.

 

Hos K-Rejser kan vi ikke garantere danskere på sejrs podiet, men vi kan garantere en kæmpe oplevelse.

 

Vi prøver konstant at udvikle og forbedre vores rejser, så du som gæst hos K-Rejser får det optimale ud af din rejse til det legendariske 24 timers Le Mans.

 

Vi håber at se jer på Le Mans - men pas på - det er vanedannende :-)

 

Med racerhilsen 

 

Jacob K

 
 
 
 
 

 

 

 

 

 
 
 
 
 

 

© 2005 - 2010 K-Rejser ApS - Søren Frichs Vej 38K, 1. 22A - 8230 Åbyhøj
Medlem af rejsegarantifonden nr.: 1657 - Telefon: +45 70 277 577 eller +45 86 600 577

Almindelige rejsebestemmelser - Registrering og fortrolighedspolitik